VRLS bliver en del af Zenbi
Vi er glade for at kunne dele en stor nyhed: VRLS – det brugervenlige værktøj til værelsesfordeling – er nu blevet en del af Zenbi!
VRLS blev oprindeligt udviklet af Kasper Veje Jakobsen og Rasmus Vinther Laursen med et klart mål: at gøre det komplekse arbejde med værelsesfordeling mere overskueligt og mindre tidskrævende for efterskoler. Værktøjet har siden hjulpet mange skoler med at finde en smartere måde at matche elever og værelser på – med fokus på fleksibilitet og pædagogisk overblik.
Med integrationen i Zenbi bliver VRLS en naturlig del af skolernes digitale hverdag, hvor hele værelsesfordelingen nu kan håndteres direkte i administrationssystemet. Det betyder mindre bøvl og mere tid til det, der virkelig betyder noget: relationer, trivsel og det pædagogiske arbejde.
Ny softwareudvikler med på holdet
Vi er også stolte af at kunne byde Rasmus Vinther Laursen velkommen som ny udvikler hos Zenbi! Rasmus har både undervisningserfaring fra efterskoleverdenen og en stærk teknisk profil med fokus på brugervenlige, skalerbare løsninger. Han har været en central drivkraft bag VRLS og glæder sig nu til at videreudvikle værktøjet i tæt samspil med resten af Zenbi-platformen.
En særlig tak skal også lyde til Kasper Veje Jakobsen for samarbejdet gennem de sidste fire år. Kasper vælger nu at fokusere på sine studier, og vi ønsker ham alt det bedste – og håber på, at vores veje mødes igen i fremtiden.
Med VRLS som en del af Zenbi styrker vi vores ambition om at levere helstøbte, intelligente værktøjer til efterskoler, højskoler, fri- og privatskoler samt bosteder.
Vi glæder os til at vise, hvad der er på vej!
Og som en ekstra bonus: Tak til hele teamet for en fantastisk teambuilding-aften med escape room, spil og masser af grin og hygge 🙌